SÅDAN ER DU SOM KUNDE SIKRET MED BYG GARANTI
Byg Garanti dækker kundens tab som følge af fejl og mangler ved et håndværksarbejde, hvis en virksomhed, der er service- og branchemedlem i DI Byggeri har tabt en sag ved Byggeriets Ankenævn, men ikke kan efterleve afgørelsen – f.eks. på grund af konkurs, død, ophør eller lignende. Byg Garanti dækker op til 150.000,- kr. inkl. moms* pr. byggesag.
Efter arbejdet er færdigt, dækker garantien i op til tre år for synlige fejl og op til ti år for skjulte fejl og mangler. Byg Garanti dækker arbejde, der er udført for private kunder på deres private bolig:
- én- eller to-familieboliger
- forbrugerens egen ejerlejlighed eller andelsbolig
- sommerhuse
- privatbolig i forbindelse med blandet bolig- og erhvervsejendomme, herunder stuehuse til landbrug
- lejeboliger, hvis arbejdet bestilles og betales af lejeren selv